Niels Harrit: Validiteten af RT-PCR testen vurderet på basis af dyrkningsdata

publicerad 25 maj 2021
- Gæsteskribent
Niels Harrit - Foto: Reinvestigate911 (fair use)

Resumé: Hvis vellykket podning og dyrkning af virus er et kriterium for validiteten af Cowan-Drosten RT‑PCR testen for Covid-19, må omkring 50 % af de rapporterede positive resultater betragtes som falske, når der anvendes et maksimum af 35 cycler i analysen. Hvis kun 25 cycler anvendes, falder brøkdelen af falsk‑positive til 20 %.

Af Niels Harrit, lic.scient. | This article was published in Off Guardian: “Making something out of nothing”: PCR tests, CT values and false positives (shortened version)

Validiteten af den RT-PCR test, der bruges til at identificere tilfælde af infektion af SARS‑CoV-2 virus, bliver diskuteret vidt udenfor den officielle informationsfære. I disse diskussioner bliver det ofte hævdet, at testen producerer 97 % falsk‑positive. Som grundlag for denne påstand refereres der til en undersøgelse, som blev offentliggjort af en forskergruppe baseret i Marseille. Artiklen udkom den 28. september, 2020.[1] Førsteforfatteren hedder R. Jaafar, hvorfor der refereres til Jaafar‑artiklen i det efterfølgende. Det beskrevne arbejde repræsenterer et udvidet datasæt sammenlignet med et tidligere studie fra samme forskergruppe,[2] hvor førsteforfatteren hedder B. La Scola. Der refereres derfor til denne artikel som La Scola‑artiklen.

Til indledning skal det fastslås, at de data, der præsenteres i Jaafar-artiklen, ikke understøtter påstanden om, at RT-PCR testen producerer 97 % falsk positive. Nærværende artikel er et forsøg på at destillere den kvalitative information fra de data, Jaafar‑artiklen præsenterer og anvende konklusionerne i en videre diskussion.

I den halvoffentlige sfære, hvor diskussionen foregår, har det givet yderligere anledning til forvirring, at forkortelsen “RT-PCR” lejlighedsvis afkodes som “Reverse Transcriptase Polymerase Chain Reaction”, medens man andre steder ser det forklaret som “Real Time PCR”.

Den er begge dele: Real Time Reverse Transcriptase-Polymerase Chain Reaction.

Enzymet revers transkriptase identificerer enkeltstrenget RNA fragmenter samlet op i svælget af podepinden og konverterer dem til dobbeltstrenget DNA i en række trin. Derefter begynder enzymet polymerase at producere kopier af udvalgte DNA stumper. Udvælgelsen er baseret på såkaldte primere, der som små, præfabrikerede DNA‑oligomere initierer processen.

Kopieringen foregår i cycler. Hver cycle begynder med en opvarmning af prøven for at adskille DNA dobbeltspiralen i to, frie enkeltstrenge. Disse tjener hver for sig som skabeloner for polymerasen, som producerer komplementære strenge af hver under anvendelse af de molekylære komponenter, der svømmer rundt i suppen. Ved nedkøling rekombinerer DNA-strengene. Cyclen er afsluttet og resultatet er en fordobling af de DNA fragmenter, der var til stede inden.

Under produktion af DNAen inkorporeres molekylære prober, såkaldte fluoroforer, der har den egenskab, at de først fluorescerer, når de er bundet. Således vil prøven emittere synligt lys, når den belyses med en lille laser. Fluorescensintensiteten registreres efter hver cycle af PCR-processen som et mål for hvor meget DNA, der er blevet produceret. Det er her real time kommer ind.  Når intensiteten når et forudbestemt niveau, stoppes fordoblingsprocessen og prøven betegnes som “positiv”.

Antallet af cycler, som skal bruges for at nå det kritiske niveau for fluorescensen, kaldes tærskelværdien, eller på engelsk ”cycle threshold”. Dette tal er karakteristisk for hver enkelt prøve og benævnes Ct.

Det er åbenlyst, at der kun kræves et mindre antal cycler, hvis processen startes med en stor mængde RNA-fragmenter. I dette tilfælde vil Ct være lav. Hvis omvendt der kun er få RNA-fragmenter eller blot et enkelt, skal fordoblingsprocessen gentages mange gange, før den kritiske tærskelværdi nås. Ct vil derfor være relativt høj.

Idet omfang, de påviste RNA-sekvenser specifikt indgår i et viralt genom, udtrykker Ct‑værdien derfor den virale belastning i en hvilken som helst person. En høj Ct-værdi kan skyldes to forhold. Enten har personen et effektivt immunforsvar, der hurtigt har imødegået invasionen. Eller også har personen ikke være eksponeret til den virus, PCR-testen har til hensigt at påvise. Det første udelukker ikke det andet.

Siden artens oprindelse har homo sapiens levet i vekselvirkning med ”virus-sfæren”, som aktivt har bidraget til det humane genom.[3] Nogen virus er mere patogene end andre, og vores immunforsvar ligger i evig forsvarskrig mod invaderende virus. Det går heldigvis fint, det meste af tiden. Ellers eksisterede vi ikke som art.

Der findes selvfølgelig ikke nogen kalibreret skala for immunforsvarets tilstand, og man skal være varsom med at bruge Ct-værdien som et kvantitativt mål for herfor. Men når vores immunforsvar fungerer rigtigt godt, afvises de patogene virus, og vi har en lav viral belastning. Vi vil derfor komme ud med en høj Ct, skulle vi blive inficeret med SARS‑CoV‑2 og tage en PCR-test. Omvendt vil en immun-svag person opnå en høj viral belastning relativt hurtigt efter infektion, og hans/hendes PCR test vil nå tærskelværdien efter et relativt lille antal cycler.

Ct værdien vil naturligvis variere efter tidspunktet for den eventuelle infektion. Men det minimum (høj viral belastning), den vil nå, når de kliniske symptomer viser sig, vil være højere, når immunforsvaret er stærkt og derfor sige noget om personen. Under hensyntagning til denne tidsmæssige variation vil Ct-værdien stadig være et validt udtryk for immunforsvarets tilstand og midles ud, når en større population vurderes.

Man kunne tro, at der var en naturlig øvre grænse for Ct. Når immunsystemet kører optimalt, er der jo i princippet ikke nogen virus at opformere.

Netop! Men sådan fungerer PCR teknologien desværre ikke.

Alle svælgprøver er positive, hvis man kører processen til 60 cycler, fordi “PCR can make something out of nothing”, som Kary Mullis sagde en gang. Han fik Nobel-prisen i 1993 for at udvikle PCR teknologien.

Når det kun er et spørgsmål om antallet af cycler, før testen er positiv, må vi alle have DNA og/eller RNA fragmenter – fremmede eller lokale ­– i vores krop, der genkendes af de primere, der bruges i testen. Ved høje Ct-værdier ender man med at forstærke den ”molekylære støj” i form af harmløse, genetiske fragmenter, der var til stede, da prøven blev taget. Man ender med at forstærke et nul.

Vi har altså alle en Ct hele tiden, også selvom vi ikke er syge eller testede. Men Ct’en kan naturligvis kun bestemmes, når immunforsvaret bliver sat på en prøve i form af en infektion.

En fremtidig samtale kunne forløbe således:

”Hvordan har du det?”

”Jeg gik ned til testcenteret. De fortalte mig, at jeg har det udmærket, tak. Jeg har en Ct på 42 i dag.”

Det vil blive forstået fra det nedenstående, at testen var meningsløs. Eventuelt havde person nr. 2 genetiske slagger i blodbanen efter en forkølelse i sidste måned eller en influenza sidste år.

Jaafar-artiklen er et bidrag til den vigtige diskussion af den diagnostiske værdi af PCR-teknologien. Mere specifikt ønsker vi her svar på spørgsmålet: ”Hvad er skæringspunktet for Ct, under hvilken en PCR-test giver lægen en meningsfuld oplysning, og over hvilken, den er meningsløs?”

 Fra starten på udbruddet af sygdommen Covid-19 og til 1. juni, 2020, hvor Jaafar et al. skrev deres resultater sammen i omtalte publikation, gennemførte instituttet i Marseille 250.566 SARS‑CoV-2 tests af 179.151 patienter.

Blandt disse blev 13.161 registreret som positive inden for 35 cycler af RT-PCR testen. Det er 7.3 %.

Blandt disse positive prøver blev 3790 forsøgt dyrket. Selve dyrkningsproceduren er beskrevet summarisk i La Scola-artiklen. De skriver: “0,5 mL swab fluid was centrifuged and inoculated onto VERO cells (monkey kidney cell line) and observed for cytopathogenic effect” – i et ikke nærmere specificeret tidsrum.

Man observerede cellerne under et optisk mikroskop. Hvis der blev registreret celleforandringer/celledød, blev der udtaget en prøve fra den overliggende væske, som blev behandlet videre med henblik på elektronmikroskopi. Forfatterne kalder dette “Presumptive detection of virus in supernatant showing cytopathogenic effect.”

I oversættelse betyder det: “Hvis vi ser abe-cellerne dø og nedbrydes i det optiske mikroskop, tager vi prøven til elektronmikroskopet og antager, at det, vi ser, må være SARS-CoV-2 virus.” Der fremvises imidlertid ikke nogen elektronmikroskopbilleder, så læseren efterlades med en følelse af, at det er et tomt ritual.

Tilstedeværelsen af virus bliver samtidigt “bekræftet” med endnu en RT-PCR test. Imidlertid bliver der ikke oplyst nogen Ct-værdier for analyserne på denne væske, der udtages til elektronmikroskopi. Dette er en meget vigtig undladelse. Hvis den DNA/RNA, som bliver gjort til genstand for opformering, er den samme før og efter inokulation,[4] så skulle de senere Ct-værdier være markant lavere end de Ct-værdier, der blev noteret for de rå prøver. Hvis dette ikke var tilfældet, så ved man faktisk ikke, hvorfor cellerne døde.

Men lad os for den videre evaluering antage, at celledøden blev foranlediget af den samme virus, som blev detekteret i RT-PCR testen.

Således rapporterer Jaafar et al., at inokulationen lykkedes i 1941 prøver ud af de 3790 PCR-positive, som blev forsøgt dyrket.

Dette fører til den umiddelbare konklusion, at 49 % af de positive PCR-tests må have været falske – forstået således, at den virale belastning af testpersonen må have været ubetydelig og klinisk irrelevant.

Hvorvidt de 51 % af prøverne, for hvilke VERO‑dyrkningen lykkedes, repræsenterer en positive diagnose for den sygdom, vi kalder Covid-19, afhænger af, om SARS-CoV-2 en dag bliver isoleret på en form, hvor den kan inokuleres i en dyremodel og vises at være patogenet for sygdommen.

I nærværende udredning vil vi derfor reservere betegnelsen “positive” til de prøver, der har nået det kritiske niveau for fluorescens i PCR-testen. ”De positive” omfatter derfor både de prøver, som kunne inokuleres i VERO cellerne og de prøver, der ikke kunne inokuleres (og derfor er falsk‑positive).

Som en mulig nyskabelse i dansk sprogbrug, vil førstnævnte blive betegnet ”inokulable” og sidstnævnte kategori ”ikke-inokulable”.

Data fra Jaafar-artiklen er gengivet i Figur 1. Den viser fordelingen mellem de prøver, der kan inokuleres og de, der ikke kan, for hver gruppe af Ct’er fra 11 (Ct11) til 37 (Ct37) cycler.

Det er sandt, at de inokulable kun udgør 3 % af Ct35-gruppen. Men eftersom der kun var 74 prøver, som skulle opformeres 35 gange for at nå tærskelværdien, betyder det ikke, at RT-PCR testen alt i alt producer 97 % falsk‑positive. Billedet er mere komplekst.

inokulable prover
Figur 1. Viser antallet af inokulable prøver (brune) sammen med de ikke-inokulable (grå) for hver enkelt Ct. Fra Jaafar et al.1

De samme data er vist på mere traditionel måde i Figur 2:

PCR
Figur 2. Samme data som i Figur 1. Den sorte kurve viser hvor mange prøver, der nåede tærskelværdien med antal cycler angivet ved Ct. Den sorte kurve er summen af den røde og den blå.

Vi søger svar på spørgsmålet: ”Hvor mange cycler skulle være den øvre anvendte grænse, hvis vi ønskede 80 % ægte positive – forstået som prøver med et viralt indhold tilstrækkeligt stort til at initiere en dyrkning.

PCR 2
Figur 3, venstre: Integration af kurverne i Figur 2. Dvs. summen af hhv. inokulable (rød) og ikke-inokulable (blå) registreret op til og med en given Ct. Højre: Samme, som procent af summen af forsøgt-dyrkede ved Ct.

I Figur 3, venstre, er antallet af hhv. inokulable (rød) og ikke-inokulable (blå) summeret op til Ct-værdien. I Figur 3, højre, vises de same data som procent af det samlede antal prøver forsøgt dyrket op til og med Ct.

Ved Ct25 ses det, at 80 % af de prøver, der blev fundet “positive” ved en RT-PCR test, forventes at kunne podes og dyrkes. Imidlertid kan 20 % af disse “positive” kaldes falske, idet den virale belastning af testpersonen må være ringe. Nogen sundhedsfaglige autoriteter vil finde dette en acceptabel fejlprocent.

Så, hvis lægen står i en KLINISK SITUATION med en alvorligt syg patient, så KAN det være nyttigt at indhente en RT-PCR med maksimal Ct = 25 som en supplerende oplysning i diagnostiseringen. WHO understreger også, at det er den kliniske situation, der er afgørende.[5]

I sidste ende handler det om de primere, der initierer polymerase‑opformeringen, deres specificitet og anvendelighed ved lave koncentrationer. Således viser det sig, at de DNA-sekvenser, der anvendes i de forskellige primere, også forefindes i ca. 100 forskellige svampearter og mange steder i det humane genom.[6]

Komplementaritet mellem to DNA-strenge behøver ikke være perfekt, for at kompleksdannelse – hybridisering – indtræffer. Hvis to strenge er f.eks. kun 80 % komplementære, bliver bindingskonstanten mindre. Men hybridiseringen sker alligevel.

Når der derfor anvendes en ekstrem over‑koncentration (6 – 8 x) af primere i Cowan-Drosten standardtesten,[7] er det uundgåeligt, at der opsamles irrelevant DNA, der flyder omkring, uanset om det er produceret af revers transkriptasen eller ej.[8]

EN RT-PCR TEST MED MAKSIMALT 25 CYCLER

Hvad ville resultatet være, hvis Cowan-Drosten testen faktisk analyserede for en eksisterende SARS-CoV-2 virus, og Statens Seruminstitut rutinemæssigt afholdt sig fra at anvende mere end 25 cycler?

PCR3
Figur 4, venstre: RT-PCR positive forsøgt dyrket opsummeret til og med Ct-gruppen (integrering af sort kurve i Figur 2). Højre: Samme data afbildet som % af det totale antal positive forsøgt dyrket (3790).

I Figur 4, venstre, ses, at det totale antal PCR-positive stiger næsten lineært med antallet af cycler. Lineariteten er i overensstemmelse med, at antallet af forsøgt dyrkede pr. Ct-gruppe når et plateau udover Ct ~ 20 (Figur 2).

Ud af denne undergruppe (3790), der blev udtaget til dyrkning blandt den samlede mængde (13.161), klassificerede som positive efter maximalt 35 cycler – er det 1813 prøver, der ville blive registrerede som positive, hvis kun 25 cycler havde været brugt som maksimum (Figur 4, venstre). Det er 48 % af undergruppen (Figur 4, højre).

Eftersom 7,3 % af alle undersøgte blev fundet positive indenfor 35 cycler af RT-PCR testen, kan det forventes at 7,3 x 0,48 = 3,5 % af hele den undersøgte population ville blive fundet positive, hvis antallet af cycler var begrænset til 25.

Af disse kunne 2,8 % betragtes som troværdige (80 % ifølge inokulation), medens 0,7% ville være falsk‑positive – igen, hvis podning og dyrkning er en valid metode til verificering af resultatet!

VURDERING AF SMITSOMHED PÅ BAGGRUND AF JAAFAR-ARTIKLEN

Det store antal ”Covid19-tilfælde”, der dagligt rapporteres i medierne, repræsenterer ikke syge mennesker. Det er personer, der har trukket et positivt lod i RT‑PCR testen. De fleste har ingen eller kun ubetydelige symptomer. De kaldes ”asymptomatiske”. Det var dem, vi kaldte ”raske” i gamle dage. I en undersøgelse i Kina med 10 millioner deltagere har man ikke kunnet påvise kliniske tilfælde af Covid-19 ved kontakt med ”asymptomatiske” tilfælde.[9] Der er ingen smitte. Selv WHO har vedkendt dette.[10]

Der skal to til at smitte(s): En donor og en acceptor.

Transmissionen sker ikke, hvis donoren ikke kan levere, eller hvis acceptoren afviser donationen. Et godt immunforsvar virker i begge ender. Ovenfor har vi diskuteret koblingen mellem immunforsvar og Ct-værdien ud fra data i Jaafar-artiklen. Hvis enten donoren eller acceptoren har en høj Ct-værdi, er sandsynligheden for smitte meget lille.

 

KOMMENTAR

For halvandet år siden var man syg, hvis man havde symptomer.

Det var almindelig, sund fornuft, at man var rask, hvis man ikke var syg.

Og man smittede ikke, hvis man ikke var syg.

Nu er fornuften ikke almindelig mere. Den er faldet som offer for pandemien.

Nu er man som udgangspunkt smittebærer og syg, indtil det modsatte er bevist.

Der er brugt kosmiske beløb på at bringe befolkningen i denne ulykkelige tilstand. Pengene er lånt, og regningen skal betales af vores børn og børnebørn.

Spørgsmålet er, om det sundhedspolitisk ikke havde været en bedre strategi, at bruge pengene på at isolere de ældste risikogrupper og – om nødvendigt – behandle dem med præparater, der ganske billigt, effektivt, sikkert og hurtigt kurerer for Covid-19.[11] Hvorfor er der ingen sundhedsfaglige autoriteter, der diskuterer forebyggelse11 og behandling[12] ?

 

Referenser

[1] Correlation Between 3790 Quantitative Polymerase Chain Reaction–Positives Samples and Positive Cell Cultures, Including 1941 Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2 Isolates. https://academic.oup.com/cid/advance-article/doi/10.1093/cid/ciaa1491/5912603

[2] Viral RNA load as determined by cell culture as a management tool for discharge of SARS-CoV-2 patients from infectious disease wards. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7185831/pdf/10096_2020_Article_3913.pdf

[3] https://www.aaas.org/reverse-transcriptase-paradigm-busting-enzyme

[4] Denne stavemåde bruges på SSIs hjemmeside i betydningen ”podning” . Se også https://denstoredanske.lex.dk/okulation

[5] https://www.who.int/news/item/20-01-2021-who-information-notice-for-ivd-users-2020-05

[6] http://philosophers-stone.info/wp-content/uploads/2020/11/The-scam-has-been-confirmed-Dsalud-November-2020.pdf?fbclid=IwAR3vF1Tk5lrbwXN4CeuEmB2KGARAjRrZk8eLlq5bD3lvwYV3xs4gugMqcuw

[7] https://www.eurosurveillance.org/content/10.2807/1560-7917.ES.2020.25.3.2000045

[8] https://cormandrostenreview.com/report/

[9] https://www.nature.com/articles/s41467-020-19802-w?fbclid=IwAR09ktp87AcsMYMiocPieGzj40S5sT3P_FQzafUgmRlYpctsYF6layoM87M

[10] https://truthinmedia.com/ep-29-who-asymptomatic-spread-coronavirus-rare/

[11] https://www.lewrockwell.com/2021/04/no_author/dr-ryan-cole-blows-the-whole-covid-19-propaganda-away/

[12] https://www.youtube.com/watch?v=yQVxSyhJUAo


Du kan stötta Newsvoice via MediaLinq